Wulff-Konstali-brunch-ud-af-huset-2

Foto: @nomesscph, 9pr og Mad & Bolig

Hos Wulff + Konstali er vi eksperter i at hjælpe virksomheder såvel som private med at arrangere de bedste brunchborde og -buffeter.

Vi sørger for de lækreste brunchelementer og kører det også gerne ud til din location, så du kan slappe af og sørge for dine gæster. Service, skåle og træbræt (dog ikke bestik) udlåner vi selvfølgelig. Brunch afhentes/leveres anrettet i vores karakteristiske små skåle på et træbræt inkl. ekstra service til de varme retter som I selv anretter, eller blot serverer som “tag selv” fra fade.
Minimumsbestillingen er på 10 kuverter og brunchprisen er 159 kr. pr kuvert. Bestilling skal afgives pr. mail minimum 7 dage før levering.

Det eneste I bedes tage stilling til er hvilke 7 retter* fra vores brunchliste I ønsker af udvælge blandt vores mange forskellige delikate brunchretter. I skal bestille de samme 7 retter til alle i selskabet. Ønsker du brød, boller, croissanter, snegle eller noget andet lækkert fra vores bageri, står vi selvfølgelig også klar til at hjælpe på den front. Det samme gælder juicer og andre drikkevarer.
Vi har også en fin lille kaffevogn, som vi kører ud med i København/Hellerup. Læs mere her for yderligere info.

Brunchmenuen ændres hver sæson (start marts, juni, september og december). Derfor skal der tages forbehold for, at der kan være andre brunchkomponenter ved bestillinger til events senere end den aktuelle sæson. Vi kan orientere om ændringerne i menukortet ca. 2 uger før de nævnte måneder. Næste brunch ændres 31. august.

Levering til kantsten koster 625 kr. og inkluderer efterfølgende afhentning af service. Vi tager selvfølgelig opvasken. Levering og afhentning tilbydes alle ugens dage. I må meget gerne være klar til at modtage maden, når vi kommer på det aftalte tidspunkt.

Alle priser er opgivet inkl. moms.

Klar til at bestille?
Send en mail til wogk@wogk.dk. I mailen bedes du inkludere følgende info:

    • Dato og tidspunkt for brunchen
    • Hvilke 7 retter* ønskes til brunchen og hvor mange kuverter?
    • Ønsker I yderligere brød og drikkevarer?
    • Ønskes brunchen leveret eller afhenter I selv? Venligst opgiv en adresse ved levering.
    • Faktureringsoplysninger (evt. firmanavn, att. navn, adresse, tlf., email).
    • Husk at bestillingen skal sendes senest 7 dage før din levering.

*Bemærk venligst, at vi ikke anbefaler at vaflen bestilles ud af huset, da de ikke holder sig sprøde og lækre når de udsættes for transport. Flødeskummet til øllebrød vil blive leveret  separat, som I selv anretter inden servering for at undgå den smelter. 

16.8

Tilmeld dig Wulff & Konstalis nyhedsbrev og få informationer om nye tiltag, events og eksklusive særtilbud kun for nyhedsbrevsmodtagere.

Bare rolig, vi spammer dig ikke!